Et bredt udvalg af investeringsafdelinger
I Kerne Invest kan du investere i 8 forskellige investeringsafdelinger. Vi har afdelinger, der investerer i aktier, afdelinger der investerer i obligationer og afdelinger, der investerer i både aktier og obligationer. Det sikrer, at du har mulighed for at vælge netop den investering, der passer til din investeringsprofil.
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening er helt grundlæggende en sammenslutning af investorer, der går sammen om at få mest ud af deres opsparing gennem investering i investeringsbeviser. Investerer du i Kerne Invest, tager vi altså ansvaret for dine investeringer.
Om at investere i forening
Som investor i en investeringsforening investerer du i fællesskab med andre og du har derfor mulighed for at sprede dine investeringer over mange forskellige aktivtyper, sektorer og geografiske regioner på en enkel måde – selv for få midler.
Investeringsforeninger er et alternativ til selv at investere direkte i aktier eller obligationer. En stor fordel ved at købe beviser i en investeringsforening er, at man ved investering i bare en enkelt forening bliver medejer af et bredt udvalg af værdipapirer, hvilket giver en spredning, som kan være svær at opnå for enkelt person med en almindelig økonomi. Jo mere man kan sprede sine investeringer, jo mindre bliver risikoen generelt for den samlede investering.
Omkostningerne ved at købe og eje mange forskellige værdipapirer kan være store, selv med en større formue. Ved investering i forening kan omkostningerne deles mellem alle medlemmerne og der er derfor mulighed for at opnå spredning uden store omkostninger.
Samtidig bliver investeringerne i en investeringsforening dagligt plejet af professionelle porteføljemanagers med stor erfaring inden for deres område.